0
0,00 DKK
Indtast din søgning
 

Guide til vedligeholdelse af rustfrie fittings

Guide til vedligeholdelse af rustfrie fittings
Kan rustfrit stål ruste? Ja – men det kan nemt undgås …
Det er en udbredt misforståelse af rustfrit stål ikke kan ruste. Særligt ved udendørs installation, bliver dit gelænder sat på en hård prøve, i form af et skiftende miljø.
Dine stålprodukter bliver påvirket af f.eks. skiftende vejr, syreregn, klor- eller saltholdigt vanddamp, bremsestøv eller andre ting som du måske ikke skænker en tanke. Men der er heldigvis gode råd, hvis du vil undgå rust på dit gelænder.

HVAD KAN DER GØRES?

Hvis du ønsker en lang levetid for dit rustfri gelænder, så er det vigtigt at du vedligeholder det.
Et godt råd er derfor at ”passivere” overfladen i forbindelse med installationen. Dette gøres ved at afvaske gelænderet med en hårdt opvredet klud, med almindelig citronsyre. Passivering af rustfrit stål har til formål at fjerne jern og andre metaller fra overfladen af det bearbejdede emne, hvilket sikrer en korrosionsbestandig overflade. Dermed bevarer man overfladen passiv og mindsker risikoen for rustdannelse.

Derudover er det vigtigt at pointere, at et rustfrit gelænder er ligesom mange andre produkter. Intet er vedligeholdelsesfrit. Træ skal plejes, vinduer skal pudses og stål skal med jævne mellemrum afrenses, hvis det skal fremstå som da det blev sat op. Det er derfor vigtigt altid at holde overfladen ren, og vælge det materiale der egner sig bedst til opgaven.
 

MATERIALEVALG

Husk at alle produkter med AISI 304 primært egner sig til indendørs brug, mens AISI 316 er velegnet både til inden- og udendørs installation. Duplex er det stærkeste materiale vi benytter til vores produkter, og er derfor det materiale der er mest modstandsdygtigt over for aggressive miljøer. EASYSTEEL rustfri fittings leveres i de fleste tilfælde med to slags overflader: slebet og højglanspoleret. Begge typer kan anvendes udendørs, men det er den højglanspolerede overflade der er mest modstandsdygtig over for ydre påvirkninger.
 

VEDLIGEHOLDELSE

Et gelænder med høj levetid, kendetegnes bl.a. ved at man i designprocessen undgår åbne ”sprækker” eller hulrum, hvor skidt og støv kan samle sig og rengøring er vanskelig. Vi anbefaler at du mindst én gang om året gennemgår dine gelændere, for at sikre at det fremstår så flot som muligt. En grundig afrensning gavner ikke kun udseendet, men sikrer at dit gelænder får den maksimale levetid.
 
Webshop fra Bewise